Reparation af iPhone
Posted on december 12, 2011Hvis uheldet er ude og din elskede iPhone er gået i stykker, er der flere forskellige muligheder for at udbedre skaden. Afhængig af præcist hvordan din iPhone er gået i stykker, kan du nemlig sagtens selv reparere de fleste fejl med lidt behændig snilde og research. På denne side guider vi dig gennem de mest almindelige fejl på de nye iPhone 4 og iPhone 4s, og kommer med anbefalinger til hvordan du fikser det selv eller finder den bedste reparatør. Reparation af iPhone hos en professionel kan være både dyrt og svært, men der er heldigvis masser af hjælp at hente på nettet og andre steder.
Er glasset flækket?
En af de store design-fejl på Apple iPhone 4 og 4s er den nærmest overdrevne brug af glas som overflademateriale. Både hele forsiden og bagsiden er dækket af hærdet glas, der på trods af angiveligt at være 1000 gange stærkere end plastic, går i stykker for de fleste på et tidspunkt og sikrer en rekordhøj fejlrate til iPhone 4. Hvis dit glas er flækket er det i langt de fleste tilfælde billigst at få fejlen udbedret hos en professionel end at forsøge sig med det selv, da det for uprøvede kræver en hel del tid og reservedele at få telefonen åbnet op, skildt fra hinanden og repareret. I tilfældet med glasskærmen har Apple nemlig gjort det så svært som overhovedet muligt at reparere, da de officielt foretrækker blot at bytte telefonen til en ny i deres egen butik. Dette kræver dog en udvidet forsikring.
Er din iPhone væskeskadet?
Hvis du har tabt din iPhone i toilettet, skadet den på en våd cykel- eller løbetur i regnvejr eller lignende, er der en meget høj sandsynlighed for at den er væskeskadet. Elektronik kan ikke lide vand – iPhone er ikke en undtagelse, og derfor er dine chancer som regel små når først vandet er sevet helt ind i telefonen. Før du sender den af sted til reparation, kan det dog være en rigtig god ide at svøbe den i et håndklæde og eventuelt lægge en pose silica ved, og lade telefonen ligge på en halvvarm radiator i et par uger. Når først telefonen er fuldstændig tør indvendig, er der nemlig stadig en chance for at den virker, såfremt vandet ikke har skadet de indre dele eller foresaget kortslutninger.
Vil din iPhone ikke starte?
En anden hyppig og meget generel fejl på iPhone er problemer med softwaren, som ellers er kendt for at være ekstremt veludviklet og driftssikker. Graverende fejl i softwaren sker som regel i forbindelse med installation af tredjepartsudviklede apps og lignende, men også her kan en restart eller reboot med forbindelse til iTunes også gøre underværker. Hvis du har leget med pirat-styresystemer som Cydia er det normalt meget svært at genskabe telefonen, og her ken en professionel reparatør være behjælpelig med at formatere telefonen så den er god som ny. Udfordringen med software-fejl – især de delvist selvforskyldte – er at Apple gør alt hvad de kan for at straffe syndere, og derfor er det sædvanligvis ekstremt svært at få repareret iPhones med softwarefejl uden en udvidet forsikring.